Ankan träffar Preben ombord på färjan mellan Helsingborg och Helsingör.
– Hej, Preben. Är det sant att alla utlänningar som begår minsta brott i Danmark kommer att utvisas?
– Javist, And. Ikke en dag for tidlig.
– För en liten förseelse? Gå mot rött ljus, snatta ett körsbär, kasta ett glasspapper?
– Jepp. Pisser du i porten så må du ud med første bedste tog eller fly. Eller færge, hvis du er svensker.
– Gäller det svenskar också?
– Ja for fanden, svenskerne ikke mindst. Og det er forbudt for den udvisede at nogensinde komme tilbage til Danmark. Ikke uden at først melde seg hos politiet i Luleå tidligest en minut forinden inrejsen til Danmark.
– Men det är ju inte klokt, Preben. Hur långt ska ni gå i er främlingsfientlighet. Har Kjærsgaard satt koppel på alla danskar?
– Det er ikke et spørsmål om fientlighed mod fremmede. Men danskerne må beskytte den danske kultur, den må ikke spolieres af internationale forbryderligor.
– Vi talar om snatteri och förargelseväckande beteende och rattfylla. Sånt organiseras väl inte av internationella brottssyndikat?
– Du misforstår mig, And. Selv førbryderskab tilhør det danske kulturarv. Danske brud ska begås af danske statsborgere. Vi har en gammeldansk kriminaltradition i vores yndige land siden Tollundmanden gik i graven.
– Blev Tollundmannen mördad? Jag trodde han hade dött en naturlig död.
– I helvede heller. Han blev myrdet på dansk vis. Mildt, blødt, langsommeligt, med gemyt og humanitær hensyn. Sådan vi dansker plejer slå hinanden ihjel. Det er blod på vores fingre, men det er rent dansk blod og måske en del hjernsubstans og andre legemlige udsøndringer. Viktig er imidlertid at ingen udenlandsk skid er involvered, ingen fremmede fingeraftryk, ingen uidentifierbar DNA. Det er sådan vi vil ha det. Korrekte mordkommissioner med synske gaver, ærlige bekendelser under lett tortyr, hygieniske suicider i fængselcellene og balanserade voldtægter i ægtenskaberne.
– Hur gör ni med utlänningar som har fått danskt medborgarskap då?
– Der er ingen udlænding med kriminalt udseende og manglende evne at udtale det korrekte stødlyd som får dansk statsborgerskab. Men hvis det er lykkedes for nogle er disse så vel assimilerede at de stjæl, myrder og rykker taske i følge god dansk kutyme. Med varme, omsorg og lyst sind, imens de kærtegner små børn på hovedet.
– Adjö, Preben.
– Farvel, And.